Efterår og vinter i helårsskolehaven

Kap.5.

Æbler i frugtplantagen

I denne uge passer skolehaven sig selv, og klassen besøger en økologisk eller konventionel frugtplantage. Formålet er at blive bedre til at forstå, hvordan æbler produceres i en æbleplantage, og hvorledes forbrugernes valg er med til at påvirke import af æbler og æbleavl i Danmark.

Før besøg

Skolehaveunderviseren aftaler et besøg i en frugtplantage.

• Klassens lærer hjælper eleverne med at finde frugtplantager på et danmarkskort. Hvor i landet ligger de?
• Børnene præsenteres for æbler som de kender fra supermarkedernes frugt- og grøntsagsafdelinger, og de undersøger smagsforskelle. (brug evt. skema s. )
• Forberedelse af spørgeguide til interview med en person som arbejder i frugtplantagen. Den pædagogiske udfordring er at tilrettelægge et besøg, som giver indsigt i nogle samfundsstrukturer, der er med til at forme vilkår for både frugtavlerne og forbrugerne. Hvordan præsenteres globale konflikter og ikke bare holdninger til dansk æbleproduktion?

Hvis det ikke er muligt at besøge en frugtplantage, kan eleverne gå på nettet og finde hjemmesider med frugtplantager. Her kan de prøve at undersøge, hvad der sker i en frugtplantage i løbet af et år, og hvordan æblerne distribueres til forbrugerne.

Besøg

Skolehaveunderviseren og medarbejderen i æbleplantagen introducerer stedet og de vigtigste regler for opførsel.

• Tur i plantagen: Få styr på årets forskellige arbejdsopgaver i en frugtplantage. Hvordan med bier, skadedyr og svampe? Får æbletræerne gødning?
• Øvelse 1: Børnene laver skitser til en grundplan af frugtplantagen, og angiver hvor de ser forskellige slags træer, planter, spor af insekter, etc.. Suppler gerne med fotos.
• Øvelse 2: Eleverne interviewer en person fra frugtplantagen ved hjælp af deres spørgeguide. Interviewet optages på telefon.
• Øvelse 3: Klassen samler eller køber æbler i plantagen, der skal bruges til smagsprøve i skolen efter besøget.

Efter besøg

• Grupperne udarbejder en grundplan af frugtplantagen med udgangspunkt i egne skitser og fotos. Grundplanen skaber et overblik over det vigtigste i en frugtplantage, så som læhegn, vilde blomster, forskellige æble- og pæresorter, vand, bier, etc.
• Eleverne udskriver interview, der også bruges som baggrund i en samtale om de vanskeligheder og udfordringerne der kan være forbundet med at producere og spise æbler i Danmark. Hvad har børnene forstået? 
• Undersøgelse af æblernes forskellige smage. Eleverne beskriver æblerne fra frugtplantagen med navn og ved hjælp af de fem sanser, og de giver 1-5 stjerner for smagen. Børnene udarbejder selv et skema til undersøgelsen eller bruger dette:

Gruppernes resultater præsenteres i klassen.

• Logbog 

Pædagogiske mål

Eleven forstår at interessemodsætninger er vilkår i en produktionsvirksomhed og for forbrugerne, og hvordan kan de selv udvikle handlekompetence i forhold til disse vilkår?

Dilemma og handlekompetence

Når eleverne træder ud af skolen og ind i en frugtplantage, bliver de konfronteret med erhvervsmæssige og økonomiske konflikter, som følger med et globaliseret æblemarked. Et forløb om frugtplantagen som produktionssted kan tilrettelægges ud fra en konflikt didaktisk tilgang (Rammesætning del 2). Her lægges vægt på, at undervisning på den ene side skal give indsigt i eksisterende erhvervs- og samfundsstrukturer og på den anden side forholde sig til, hvordan disse strukturer påvirker natur og kultur. 

Æbleproduktion i en lille dansk landsby kan være et konkret eksempel på, hvordan producenternes erhvervsmuligheder i et lokalområde påvirkes af udbud og efterspørgsel på et globalt marked. Æbleproduktion, distribution og konsumption er således en kæde med mange konfliktfelter der bedst forstås gennem samarbejde mellem forskellige skolefag. Et konkret afsæt kan være de æbler, der ligger i det lokale supermarked. Elevernes mulighed for at udvikle handlekompetence, når interessekonflikter behandles i undervisningen, er i høj grad til stede. De vil møde konflikten mellem økonomi og økologi, og de vil blive udfordret på deres forforståelse, men også have mulighed for at danne nye perspektiver på deres viden om verden. Ved at leve og tænke sammen med andre dannes elevernes egne måder at navigere og handle på.  

Faglige mål

Børnene har brug for at kunne stille spørgsmål for at komme ind i et fagligt stof, og måske er denne undersøgende tilgang ofte vigtigere end selve svarene. Klassesamtalen forud for besøget skulle gerne generere spørgsmål som fx

Hvad er frugtavl?

Hvad er en frugtplantage?

Hvorfor bor mange frugtavlere tæt på havet?

Hvad sker der, når æbletræet er færdig med at blomstre?

Skal æbletræer passes hele året?

Hvad laver en frugtavler om vinteren?

Hvor opbevares æblerne om vinteren?

Hvordan kommer æbler fra en frugtplantage til butikker i byen?

Hvor meget tjener man på frugtavl?

Hvilke udgifter har man, når man ejer en frugtplantage?

Skolefag femte gang

I denne uge arbejder eleverne med fagene natur/ teknologi, dansk og billedkunst og hvordan mennesket påvirker naturen.

Faglige forudsætninger

Danske æbler

Æbler bliver dyrket i en frugtplantage af en frugtavler. Klimaet i Danmark er særdeles velegnet til at dyrke æbler, og de opfattes ofte som velsmagende, idet de gror i en kølig klimazone hvor æblerne kan vokse langsomt. Mange timers dagslys, stor forskel mellem dag- og nattemperatur og et vejr med regn og blæst er med til at skabe æbler med dyb farve, sprød skal og en frisk og sød smag. Et særligt velegnet klima til æbler findes på de mindre danske øer hvor havet beskytter æbletræerne mod forårsfrost, der kan ødelægge knopper og blomster. På Fyn er frugtavlerne gået sammen om en hjemmeside for at kunne fortælle hvordan det er at være frugtavler. (https://www.dinfynskefrugthave.dk/ )

I en frugtplantage står æbletræerne i lange, lige rækker, og de kan være klippet, således, at alle æbler kan få sol og blive søde og lækre. Æbletræerne har navne som Guldborg, Gråsten, Ingrid Marie, Cox Orange, Elstar og mange flere. De er modne og klar til at blive plukket på forskellige tidspunkter. Nogle æblesorter plukkes allerede i august, og andre kan hænge på træerne indtil november. De smager forskelligt, fordi de gror på træer med forskellige egenskaber og holdbarhed. Et Gråsten æble skal spises i september og indtil midten af oktober, mens andre som Elstar og Bel de Boskoop kan opbevares på køl i mange måneder. Danske æbler kan derfor købes i butikkerne næsten hele året, men de har fået hård konkurrence fra udenlandske æbler som Pink Lady.

Hvad laver en frugtavler ellers? I en økologisk frugtplantage sprøjtes træerne ikke med gift, men plejes med håndkraft. Nogle æbletræer beskæres eller fjernes om vinteren, hvis de er syge. I løbet af sommeren kan et æbletræ også få svamp, og de angrebne æbler fjernes for at sygdommen ikke skal sprede sig. Æbleplantagen kræver pasning hele året og allermest intensivt i forbindelse med æblehøsten i august-oktober. 

Æbleproduktion

I Danmark er arealet med æbletræer faldet i de sidste 40 år, hvilket også kan ses

på opgørelsen over æbleproduktionen fra Danmarks Statistik. (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=18796 )

Produktion af æbler og pærer

Hvorfor kan vi bedre lide smagen af nogle æbler end andre? Hvordan kommer vi frem til at mene, at nogle æbler smager bedre end andre? At smage er en kompliceret proces, som involverer alle fem sanser. Vi ser på æblet (synssansen). Vi tager det i hånden og føler på overfladen og vægt (følesansen). Vi fører det op til næsen og lugter, og lugten kan vække minder (lugtesansen). Vi bider i æblet og hører tygge lyde (høresans). Vi smager på æblet, når æblebidderne rører ved smagsløgene i munden (smagssansen). Smag er altså en sammenfatning af mange indtryk, som vi oplever ved hjælp af alle fem sanser. De bidrager på forskellig vis til helhedsindtrykket af et æble. Det umodne æble er surt, hårdt og bittert og det modne er sødt, sprødt og saftigt, hvilket passer bedre til de fleste menneskers smag. 

Æbler ændrer smag, efter at det er blevet plukket. De modner, siger vi, idet de stadig er en levende plante, der fortsætter med at forbrænde energi ( stofskifte), indtil deres energidepoter er brugt op. Da æblet ikke tilføres ny energi, og der ophobes affaldsstoffer, ændres smagen. Et æble kan blive rynket, fordi det mister vand og farven mere mat. Æblet bliver gammelt, og det begynder efterhånden at rådne. 

Næste afsnit handler om årets gang i en lille frugtplantage, som drives af et ægtepar, og her kommer vi helt tæt på samspillet mellem natur og kultur i en frugtplantage.

Ingrids og Alberts frugtplantage

Ingrid og Albert driver en lille økologisk frugtplantage på Møn, som de kalder Frugtgården. En fortælling om æbler begynder egentlig med bierne. Et æbletræ blomstrer om foråret, og blomsterne skal bestøves, for at familien kan høste æbler. På Frugtgården er der både vilde bier, forskellige slags humlebier og bier i bistader til at løse denne opgave, og samspillet mellem insekterne er vigtigt for at få en høj bestøvningsgrad, hvilket giver flest mulige æbler. Nogle af de vilde bier bor på insekthoteller, som Albert selv har bygget og placeret rundt omkring i plantagen. Vilde bier er vigtige i frugtplantagen, fordi de starter tidligt om morgenen med at bestøve blomsterne og har en længere arbejdsdag end bierne i bistaderne. De vilde bier er også mindre følsomme over for lave temperaturer, hvorimod bier fra bistaderne først dukker op i æbleblomsterne, når temperaturen er kommet op på 15-16 grader. Hvis foråret har mange kølige dage, bliver de ofte i bistaderne, hvilket i sidste ende påvirker æblehøsten, fordi blomsterne ikke er blevet bestøvet. De vilde bier kan altså være med til at kompensere for temperaturudsving og sikre en bedre høst.

Æbletræerne blomstrer kun i en kort periode, og herefter bliver bistaderne udlejet til en gård som har brug for at få bestøvet en raps- eller hvidkløvermark. De vilde bier bliver derimod i frugtplantagen, idet de omkringliggende marker ikke har ret meget pollen at tilbyde. Frugtplantagen skal derfor også rumme mange forskellige blomster, træer og buske, hvor bierne kan hente pollen, lige indtil de vilde bier går i vinterhi. Om efteråret fjernes de visne planter, der gror rundt omkring i frugtplantagen, da de ikke må ligge på jorden og blive til gødning. Vilde blomster kan ikke trives i velgødet jord. Biodiversiteten er således en opgave som frugtavleren må arbejde med i løbet af året ved at understøtte planternes og biernes forskellige behov og ved at modarbejde andres fx med indhegning som kan holde de rådyr ude, der gerne vil spise æbler. 

I det fjerneste hjørne af frugthaven er anlagt et stort vandhul, hvor insekter og dyr kan hente vand. Det skal imidlertid også tilses og nogle af vandplanterne skal fjernes. Frugtplantagen har altså mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af et år, som Ingrid og Albert må tage sig af.

Kap. 6 

Svampe

I denne uge skal børnene finde svampe i skolehaven eller i en nærliggende skov for at få indsigt i en næsten usynlig fungi-verden, der er udfoldet under jordoverfladen. Børnene skal også undersøge svampenes opbygning, kendetegn, og de skal inddele dem i tre hovedgrupper. Til sidst steges svampene og begrebet umami smag introduceres. Svampene kan evt. benyttes som en anledning til at tale om økosystemer, hvor planter, dyr og mennesker indgår i et samspil med hinanden, ligesom i Ingrid og Alberts frugtplantage. 

Der skal også afsættes tid til måling og observation af “Vores Kvadratmeter”. (kap.2) 

Før besøg

Spørgsmål der kan gennemgås med klassen.

• Hvad er formålet med at studere svampe? Grønt kredsløb og indsigt i en usynlig verden under jordoverfladen.
• Hvilke spørgsmål er vigtige at få styr på? (Der findes trods alt giftige svampe, fx fluesvamp)  
• Hvad er Wood Wide Web? Svampenes betydning for andre planter under jorden.
• Hvilke svampe kan vi forvente at finde? Mark-champignon, kantarel, Karl Johan,
• Tag gerne kurve, knive og svampebøger med.

Besøg

• Rundkreds: Hvad ved børnene om svampe? Hvordan indgår de i et grønt kredsløb?

Første øvelse: Finde forskellige svampe i små grupper.                                            

Identificerer rådsvampe, parasit-svampe og svamperod-svampe.                                                                                Skære svampene på forskelllige leder og kanter, identificere svampens forskellige elementer, hat, stok, lameller, etc..                                                                                                                       

            Beskriver farve og størrelse.

Beskrive forskellige slags svampes vækstbetingelser. 

Grupperne præsenterer egne fund af spisesvampe (og giftige svampe). 

• Anden øvelse: Det grønne kredsløb. Nedbrydning med mikroorganismer, svampe, mikrober og med makroorganismer, insekter.
• Tredje øvelse: Observation af Vores Kvadratmeter
• Rundkreds: Svampene steges på panden og umami smag introduceres

Opsamling

Efter besøg

• Hvad har vi med tilbage? Også noget vi ikke ventede at finde?
• Hvad har vi lært?
• Logbog 

Pædagogiske mål

I denne uge bliver børnene introduceret til den synlige og usynlige del af svampenes liv under og over jordoverfladen, og her kan børnenes sprog for sociale relationer samt erfaringer med leg i børnegrupper måske fungere som framing af dagens faglige pointer i svampeuniverset. 

Relationelle forhold og fællesskaber

En svamp kan ikke alene forstås som et isoleret fænomen, eller ud fra det som umiddelbart ses over jordoverfladen. Forståelse kræver indsigt i svampenes komplicerede samspil med omgivelserne om gunstige livsbetingelser, og først her kommer fortællingen om svampe universet rigtig til live. 

Vi antager, at børn kan bruge indsigt i deres eget sociale liv og betydningen af at kunne indgå i forskellige legerelationer til at danne modbilleder til naturvidenskabens tradition for at opsplitte og isolere fænomener i naturen. Fra legen ved børn at fortællingen og dermed sammenhæng ikke eksisterer som sådan, men at deltagerne skal kunne trække på et lager af fælles forudsætninger vedrørende struktur, regler, scripts, figurer, symboler, signaler og koder, som kan bringes i spil i en aktuel situation. Dette lager er plastisk, foranderligt, noget der sættes i scene på det rette tidspunkt og et givet sted. Herfra gror et univers som måske også kan lægge spor til svampenes skjulte relationelle univers. 

Faglige mål

Hvad sker der egentlig under jordoverfladen i skolehaven? I august-oktober minder svampene, der pludselig dukker op, om et hemmeligt liv under jorden. Hvad er det, der sker?

• Svampen opbygning. Kilde:    https://www.skoven-i-skolen.dk/content/svampe-og-nedbrydning

• Tre typer svampe i skolehaven
• Giftige svampe i Danmark

Skolefag sjette gang

I denne uge har klassen arbejdet med at gennemføre enkle undersøgelser i natur/teknologi,  som eleverne kan relatere til deres nærområde.

Faglige forudsætninger

Svampe er noget helt særligt. De er hverken fra plante- eller dyreriget, men har deres eget svamperige og tilhører en organisme familie med 8000-10.000 forskellige arter alene i Danmark. De er tilpasset et samliv med bestemte planter og plantedele, og de har brug for specifikke jordbunds- og klimaforhold. De svampe der kommer op af jorden om efteråret er egentlig blot svampenes frugtlegemer eller blomster og stammer fra et underliggende mycelium som har brug for at blive spredt. Et mycelium består af cellestrukturer (hyfer), der er begyndt som to spirende svampesporer, og de har udviklet sig til et spindelvæv agtigt net af lange tråde. Svampenes frugtlegemer har milliarder af små svampesporer, og de kan spredes med vinden. Hvis en spore lander ved siden af en anden spore, som den kan formere sig med, kan de spire og danne nye hyfer som atter udvikler et mycelium, osv.

Svampe er en del af naturens skraldesystem, hvor levende og døde organismer nedbrydes og omdannes til ny plantenæring. Sammen med bakterier og små jordbundsdyr indgår svampe i omsætning af planter og dyr til næring. Sidste gang nævnte vi, at i Ingrids og Alberts frugtplantage fjernes de visne blomster om efteråret, fordi de ellers omdannes til næring, og vilde blomster gror ikke så godt i næringsholdig jord. Hvad foregår der ellers under jordoverfladen?

Svampe i skolehaven

Svampe i skolehaven ser meget forskellige ud, men kan inddeles i tre grupper, rådsvampe, parasitter og svamperod-svampe. Rådsvampe har børnene allerede mødt, da de samlede æbler op på jorden til æblemost og i forbindelse med besøget i frugtplantagen. Rådsvampe lever af at nedbryde planter og dyr sammen med bakterier og forskellige jordbundsdyr til næringsstoffer, der kan overtages af planter, som har brug for næring. Affald bliver altså omdannet til vigtig næring i et økosystem.

Parasitsvampe kan børnene finde på gamle træer i skolehaven, hvor de har slået sig ned og kan ende med at tage livet af et gammelt træ. De findes også i frugtplantager og kornmarker, ja alle mulige andre steder, og her nedsætter de udbyttet, hvilket betyder dårligere indtjening for landmanden eller frugtavleren. Børnene kan også observere meldug og rust på deres egne planter i skolehaven, hvilket også forringer deres udbytte.

Svamperod-svampe samarbejder med rødder ved at udveksle næringsstoffer. Hvis man fx. trækker en porre op af jorden, ser man dens korte rødder, og de kan selvfølgelig ikke komme langt ned i jorden for at hente vand i en tør periode. Porreplanten kan få hjælp fra mikroskopiske organismer, svampemyceliet, der sidder på rødderne og har lange tråde, som kan opsamle og transportere vand og næringssalte til porre planten, og til gengæld leverer den energi til svampene, der ikke selv kan skaffe energi ved hjælp af fotosyntese. Begge får altså noget ud af at samarbejde i dette vigtige kredsløb under jorden.

Wood Wide Web

Udtrykket Wood Wide Web er et kælenavn, som er opstået for at illustrere, at i skolehaven eller skoven og altså gemt under vore fødder, er der en form for informations hovedveje, som planterne bruger til at kommunikere og nogle gange også til at hjælpe hinanden med næring og sygdomsbekæmpelse. I andre sammenhænge sker det ikke, og forskellen kan ikke rigtig forklares. Vores indsigt i det der sker under jordoverfladen stammer bl.a. fra laboratorieforsøg. I 1980’erne lavede David Read og hans forskerhold de første forsøg i England, der viste at kulstof, altså et grundlæggende element i jordens kredsløb, kunne passere gennem almindelige grønne planter via svampe forbindelser. Svampene fungerede som en slags kanal, der transporterede kulstof fra den ene plante til den anden. Senere har andre forskere undersøgt om kulstof også kunne transporteres mellem planter i et naturligt miljø. I et forsøg blev forskellige træsorter bestående af unge træer plantet parvis i en skov og udsat for aktivt CO2. Efter 2 år var kulstoffet passeret fra birketræer til fyrretræer, som var på det samme svampe netværk, men ikke mellem birk og tuja, der ikke delte netværk. Træerne havde altså forbindelse med hinanden under jordoverfladen.

Et andet forsøg viste at fyrreskud, der stod i skyggen, modtog mere kulstof fra birketræerne end dem, der ikke gjorde. Endvidere var der et forsøg, som påviste årstidsvariationer i samspillet. Om sommeren havde et stort birketræ så rigeligt adgang til lys og hermed en effektiv fotosyntese, at det kunne dele overskuddet med de grantræer, der stod nedenunder. Om foråret gik hjælpen den anden vej, idet birketræet havde brug for energi til at udvikle knopper til blade, og i den situation kunne grantræerne hjælpe ved at overføre stoffer. Andre forsøg har dokumenteret, at både kvælstof og fosfor kan overføres i store mængder mellem planterne gennem svampe netværk. Ja, selv døende planter kan overføre fosfor til sunde planter og hermed være med til at sikre bedst mulig udnyttelse af stedets ressourcer (M. Sheldrake, 2020, s. 177 ff.)

Uddybning af praksis

Det er længe siden, vi sidst lavede observationer på “Vores Kvadratmeter", og det er blevet tid til at finde det samme stykke jord, vi observerede på. Grupperne udfylder deres observationer og målinger i skemaet fra anden gang i skolehaven (kap. 2)

Hvad er der i øvrigt på “Vores Kvadratmeter"? Eleverne kan tage billeder til samling.

Observationerne registreres i skemaet fra uge 2.

Kap.7 

Tegn på efterår 

I denne uge skal eleverne observere tegn på efterår i skolehaven og dokumentere dem med telefon eller iPad. Børnene ankommer med mange forskellige fortolkninger af begrebet efterår og således også med forskellige muligheder for at iagttage og kategorisere det, de ser i naturen. De skal endvidere samle “tegn på efterår” og lave figurer og/eller digitale postkort med udgangspunkt i det indsamlede materiale. 

Før besøg

Spørgsmål der kan gennemgås med klassen

• Hvordan kategoriserer vi efterår?
• Hvordan lægges bedst op til, at besøget kan bygge videre på børnenes forforståelser af efterår?
• Vækst og jordbund
• Hvad kan vi forvente at finde?

Besøg

• Rundkreds: Observere og finde tegn, hvad er det?
• Første øvelse: Indsamle tegn på efterår.
• Anden øvelse: Indsamle forskellige jordtyper i skolehaven.
• Rundkreds: Kompost og levende natur.

Efter besøg

• Hvordan gik turen, og hvad har vi med tilbage på skole?
• Bearbejdning af forskellige typer jordprøver. God kompost som eksempel på at naturen er levende kredsløb.
• Lave digitale postkort med en efterårshilsen
• Logbog 

Pædagogiske mål

Forhandling og institutionslogik

Observationer i naturen af tegn på efterår vil være anledning til at bruge krop og sanser på forskellige måder. Børnene skal bevæge sig rundt i skolehaven, og allerede første gang har skolehaveunderviseren sat grænser for deres bevægelser ved at introducere havens regler. På nuværende tidspunkt er børnene imidlertid nok også bekendte med de regler for omgangsformer og adfærd, som de kan bryde uden sanktioner. Hvad er til forhandling, når børnenes nysgerrighed overskrider institutionslogikken? Spørgsmålet er relevant, når de valgte rammer i form af undervisningsmål helst ikke skal få alle børn til at gå ad den hurtigste rute for at opfylde de aftalte mål, og uden blik for hvad der ellers sker i naturen omkring dem. Der skal være plads til distraktioner.

 Børnene i skolehaven kan opleve at være underlagt to konkurrerende principper: "mål er til for at skabe kontrol” og “naturen skaber tab af kontrol”. Hvordan kan voksne og børn håndtere denne ambivalens? Målstyret undervisning lægger sædvanligvis op til check, og får børnene til at gå den lige vej for at opfylde målet så hurtigt og ubesværet som muligt. Skolehave som kontekst er imidlertid anderledes end en matematikbog i et klasselokale. Måske ligger der noget andet og mere spændende under bladene, hvilket kan forføre børnene. De har kun blik for den døde mus, som de fandt, og den må derfor inkluderes i fortællingen om efteråret, der er på vej.

Skolehave besøget rummer tit en rytme, hvor der åbnes og lukkes for erfaringer og viden. I første rundkreds forbereder skolehaveunderviseren og børnene sig på det, der skal ske. De indkredser, hvor der er af mulighed for at finde tegn på efterår og udvælger de relevante steder. Den sidste rundkreds vil derimod fungere som en situation, hvor orden og reproduktion af viden bliver genoprettet igennem samtalen om de indsamlede tegn på efterår. Denne rundkreds fungerer således som en disciplinerings- og censur foranstaltning, hvor børnene også lærer selvdisciplin og selvcensur. Det er i fællesskabet, at den enkelte kan lære at forhandle og navigere.

Faglige mål

Læreren og skolehaveunderviseren imødekommer elevernes forskellige opfattelser af efterår med oplæg og klassediskussioner, som lægger vægt på en bred forståelse, og således understøtter at flest mulige elever kan bygge videre på deres viden om, hvad der kan være tegn på efterår. Elevernes egne fotos bruges til at justere deres opfattelser af, hvad der kan kategoriseres som tegn på efterår. 

Tydelige tegn tegn på efterår:

• Kalenderen viser september, oktober, november.
• Temperaturen falder.
• Dagene bliver kortere.
• Vejret bliver vådt med tåge og regn, og der kommer storme. Dage med sol er varme, men så snart solen går ned, bliver det koldt.
• Æbler og pærer skal høstes.
• De sidste græskar er høstet. (Halloween og hvor stammer traditionen fra?)
• De sidste bær bliver modne og kan høstes.
• Hestekastanjerne er modne og falder af træerne. Nu kan de indsamles til julepynt og kastanjefigurer. 

Løvtræernes omstilling til vinter

Bladene falder af løvtræerne. Træerne mærker temperaturen falder, solskinnet aftager, og derved bliver produktionen af fotosyntese sat ned for efter et stykke tid for helt at stoppe og klorofyl som bliver brugt til fotosyntese bliver trukket tilbage til træets stamme, og derved kan træet lagre de stoffer som bruges i klorofyl. Derved er også den grønne farve ude af bladene, for det er klorofyl, som giver bladet dets grønne farve. Yderligere er der vand i cellerne i bladene, og når frosten kommer vil vandet fryse til is inde i bladene og dermed ødelægge bladene. Det får træet til at trække vand og energi, der sidder i bladene tilbage til stammen, hvor det bliver gemt til der er brug for det igen. Bladene skifter farve til de rødbrune farver, og herefter dannes et korklag gennem bladets stilk, som gør at bladene falder af ved blæst eller berøring.

Nåletræerne taber ikke deres blade (som er nålene), fordi bladene har et beskyttende lag, der gør at frosten ikke kan nå ind til vandet i bladene, og de kan derfor klare sig gennem vinteren.

Andre tegn

• Svampe vokser frem i naturen, og de spiselige kan indsamles. (s.)
• Dyr samler forråd til vinteren. Egern samler nødder og graver dem ned, så de kan finde føde i den tid hvor der ikke er så meget tilgængelig føde i naturen. Pindsvinet spiser sig et spæklag til, så det kan gå til sin vintersøvn med et stort lag fedt på kroppen.
• Kornet er tærsket på markerne, måske er der sået vinterafgrøder.
• Når man kigger op, kan man se masser af fugle, der samlet i flok flyver mod syd, altså mod varmere lande hvor de bedre kan finde føde.
• Man kan se spindelvæv med dug på om morgenen, fordi edderkopperne nu er blevet store og kan lave store spind.
• Havet er stadig varmt og afgiver fugt om natten, hvor luften er kold. Det gør, at tågen sætter sig i alt om morgenen, altså også spindelvævet

Skolefag syvende gang

Eleverne har arbejdet med natur og teknologi og alsidig udvikling, og de kan forestå enkelte undersøgelser samt sortere og klassificere indsamlede materialer. De har også beskæftiget sig med billedkunst, fremstilling og bearbejdning af digitale billeder.

Kap. 8 

Korn

For fire uger siden såede børnene vinterhvede og vinterrug, og i oktober er kornet spiret og kommet op. Næste års høst er altså på vej, og det er blevet tid til at stoppe op og undersøge, hvorfor korn er vigtigt i mange familier. 

I denne uge vil der også være fokus på fire kornsorter, og hvordan vi bruger dem i husholdningerne.

Før besøg

Spørgsmål der kan gennemgås med klassen

• Hvad er korn? En græsart med aks, kerner og strå
• Hvor møder vi korn i forskellige bearbejdede former i hverdagen? Køkkenskabet og stalden 
• Hvad vil vi gerne have svar på i skolehaven?
• Medbring tørt rugbrød, telefon eller ipad

Besøg

• Rundkreds: Hvad er korn, hvor kommer det fra og hvad bruges det til? Præsentation af kornsorterne, hvede, byg, rug, havre.

Hvad hedder kornplantens forskellige dele?

• Første øvelse: Hvad bruges korn til? Fodre hønsene i skolehaven og samle æg til pandekager. På vejen stopper klassen op ved hønsenes halmballer og den nysåede hvede- og rugmark. Hvem har ellers glæde af kornet i løbet af vinteren? Tage billeder til logbogen.
• Anden øvelse: Male korn der bruges til at bage pandekager over bål
• Tredje øvelse: Koge øllebrød på bål af det medbragte rugbrød. 
• Rundkreds: Opsamling og perspektivering vedrørende forskellen på at sende kornet igennem hønsene eller at spise det i forskellige bearbejdede former, som rugbrød og øllebrød

Efter besøget

• Sundhed og madvaner i hverdagen.
• Fortælling om, hvornår vi begyndte at bage brød.
• Logbog

Pædagogiske mål

Praksisfællesskab og inklusion

Hvordan kan læreren og skolehaveunderviseren sætte de rigtige rammer om emnet korn for at gøre det meningsfuldt for børn på en kølig efterårsdag? Hvad er interessant? For børn i byen og måske også på landet er emnet noget, som de ingenting ved om, selvom de spiser havregryn og brød hver dag. Læreren og underviseren er derfor henvist til at bevæge sig indenfor en snæver og tryg ramme, hvor læreprocessen begynder med små og overskuelige trin. I skolehaven kan trinene opleves som et praksisfællesskab, hvor eleverne er optaget af at udføre de samme ting. 

Det kan være en udfordring at skabe plads til usikre børn i dette fællesskab, altså dem som søger ud af fællesskabet, fordi de ikke finder en relevant plads. Skolehavens ressourcer i form af bålpladser eller brændekomfurer til alle grupper er vigtige for at skabe inkluderende undervisning. Med andre ord, der skal være roller nok i praksisfællesskabet, som giver mulighed for at tage ansvar og handle selvstændigt efterhånden som dagen skrider frem og børnene bliver mere fortrolige med emnet. 

Faglige mål

• Hvad er korn?
• Hvor kommer korn fra?
• Hvordan kom det til Danmark?
• Hvad bruger man korn til?
• Hvordan dyrker man korn?
• Hvad hedder kornets forskellige dele?

Faglige forudsætninger

Korn kommer fra Mellemøsten, hvor det er blevet dyrket i 8.500 år. I Danmark har vi

dyrket korn i 6.000 år. Dengang vandrede nogle mennesker fra Mellemøsten mod Danmark, og de medbragte korn til at leve af og til at bytte med. Dengang havde man ikke penge, byttede forskellige ting af værdi.

Korn er en græs. Lige når det er spiret kan det være svært at se forskel på korn og græs, men når kornet begynder at blomstre kan man se det. Blomster på græs og korn sidder i aks. I akset dannes frøene som man kalder kornene. På vildt græs er aksene smalle og frøene små, men på korn er aksene tykke og frøene er store.

De forskellige dele af græsplanter (og kornplanter) har andre navne end dem vi plejer at bruge om planter. De hedder

strå

aks ( illustration)

avne

stak

I Danmark dyrker vi mest hvede, havre rug og byg. I gamle dage var der andre kornsorter, fx spelt, emmer, nøgenbyg, mm., og de er begyndt at dukke op igen i butikkerne. Første gang man kigger på de forskellige slags kornplanter, ser de næsten ens ud, men når man lærer dem at ende, er de helt forskellige.

Hvede har et buttet aks uden stak. Kornene i akset er også tykke.

Havre er et helt åbent aks, hvor kornene nærmest hænger og dingler. Kornene er smalle og spidse og med avner, der sidder godt fast.

Rug har kort stak og selve akset føles stikkende. Avnerne kommer nemt af.

Byg har lang stak og avner, der sidder godt fast.

Der findes en lille remse, som gør det nemmere at huske forskellene.

Hvede er den lille fede

Havre er den lange magre

Rug har børster på sin bug

Byg har lang og styg paryk

( Illustration)

De forskellige slags korn bruges til forskellige ting. Hvede bliver både brugt til dyre- og menneskefoder. Franskbrød, boller, kage, pandekager, mm. er bagt af hvede. Hvede bruges også til øl. Hvede er en af de afgrøder som bliver dyrket mest af i verden. I Danmark bliver der dyrket ca 5 mio tons hvede hvert år. Grisene spiser hvede ligesom hønsene i skolehaven.

Havre bliver brugt til foder og selvfølgelig til havregryn. Især heste spiser havre, og det meste af det havre, der bliver dyrket i Danmark, er til heste. For at lave havrekorn til havregryn skal avnen pilles af, og kornet skal rulles fladt. Det kaldes at valse korn. Butikkerne sælger både finvalsede og grovvalsede havregryn, hvilket betyder at hvedekernerne er gjort flade på to forskellige måder, men begge er fuldkornsprodukter, der indeholder vitaminer og mineraler.

Rug bruger vi en del af til rugbrød i Danmark. Egentlig startede rug med at være ukrudt i hvedemarkerne, men bønderne opdagede, at den klarede sig godt, når det er lidt koldt og var mere hårdfør end hvede, og derfor begyndte de at dyrke rug.

Skolefag ottende gang

Eleverne har arbejdet med sundhedskundskab (§ 7 i Folkeskoleloven) og har snuset til teknologi. De har nu viden om et bredt, positivt sundhedsbegreb, og de har oplevet teknologisk handleevne.

Uddybning af praksis

For at lave korn til mel er der en masse arbejdsprocesser, man skal igennem. Først skal kornet høstes. Det gør man ofte i august måned. Så skal akset klippes af strået. Stråene kalder man halm, og det bliver presset til halmballer. Halmballerne bruges til brændsel i store halmfyr, de bruges til strøelse under dyr, fx hønsene i skolehaven, (dyrene tisser i halmen), og de bruges til foder.

Kornene skal skilles fra akset og avnerne fjernes. Kornet skal være helt tørt før man kan lave det til mel. Det lyder fjollet, at man maler mel, og det betyder ikke, at det får en ny farve. Male er et gammelt ord, der betyder, at man kværner det i småstykker. Man kan lave fint og groft mel, hvilket afhænger af, hvordan man maler det.

Kværne i skolehaven

Opskrifter til 4-5 personer

Havregrød: 

I skal bruge

4 dl fin- eller grovvalsede havregryn

2 dl mælk og 2 dl vand (4 dl vand er OK)

1 knivspids salt

1 æble skæres i små stykker og bruges til topping

Fremgangsmåde:

1. Kom vand, mælk, havregryn og lidt salt i gryden. (Finvalsede gryn giver en lind grød og grovvalsede en mere tekstur. Prøv jer frem, smag også naboens, hvis de har valgt en anden slags gryn).

2. Bring ingredienserne i kog. Husk at røre rundt. I kan tage gryden af ilden, når I synes, at grøden er tyk nok.

3. Anret i en lille skål med æbler på toppen, evt. med lidt kanel og sukker.

Øllebrød:

I skal bruge 

400 g rugbrød (6-7 skiver)

1.2 l vand

75 -100 g farin

1 tsk stødt kanel

Fremgangsmåde

1. Bræk brødet i mindre stykker og læg det i vand i en gryde 30 min, inden det skal sættes over ilden.

2. Brødet skal koge 10-15 min under omrøring. Pas på at det ikke brænder på!

3. Gryden tages af ilden og øllebrødet piskes til en lind grød.

4. Tilsæt farin og kanel, rør rundt.

5. Anret i skåle, evt med mælk eller flødeskum

Kap. 9 

Insekter og småkryb om efteråret

Vi skal se på hvor mange smådyr, der egentlig er i skolehaven, og se hvordan de gør nytte. Mange af de små dyr er insekter, og vi skal finde ud af, hvad der kendetegner insekter. Der er andre små dyr i jorden end insekter, og nogle har de samme opgaver i naturens kredsløb, som mange insekter har. Nedbrydning af døde planter er en af de opgaver som små dyr tager sig af.

Før besøget

Spørgsmål der kan gennemgås med klassen

• Se på, og lære at bruge, en nøgle til at bestemme smådyr i skolehaven. 
• Hvilke insekter og smådyr kender vi i forvejen? 
• Ved vi, om de gør noget godt eller skidt for vores kredsløb? 

Besøget 

• Rundkreds: Hvad er et insekt og hvor bor de?
• Første øvelse: Indsamling af insekter og andre smådyr fra “Vores Kvadratmeter” og andre steder i haven. 
• Anden øvelse: Kunne bruge en insektnøgle eller en smådyrsnøgle i naturen.
• Tredje øvelse: Se på nedbrydning af døde plantedele ved hjælp af insekter og andre smådyr.
• Hvorfor dør insekter og smådyr ikke ud om vinteren (overvintring) 
• Insekters livscyklus.
• Fjerde øvelse: Observation og målinger på “Vores Kvadratmeter” ligesom anden og sjette gang i skolehaven.
• Rundkreds: Opsamling

Efter besøget

• Kan insekter og andre smådyr betragtes som kun gode eller dårlige for os mennesker, og hvad er deres opgaver i naturens kredsløb.
• Logbog over “Vores Kvadratmeter”. Hvad lærte vi om vores egen stykke jord og hvad kan vi fortælle de andre om “Vores Kvadratmeter”
• Fokus på hvilke ord og ordklasser vi bruger til at beskrive et insekt. Deres navn, deres farve, størrelse osv.

Pædagogiske mål

Arbejde selvstændigt i grupper

Skolehaveunderviseren bør have blik for elevernes forskellige forudsætninger for at deltage konstruktivt i gruppearbejdet. Som underviser kan man stå i et dilemma, hvor man på den ene side gerne vil opfatte eleverne som ligeværdige medlemmer af en gruppe, der selv kan fordele arbejdsopgaverne, men reelt fornemmer man, at der er en eller to elever som vil have svært ved at deltage på lige fod med andre i et forpligtende samarbejde. Med andre ord, nogle elever mener, at de lærer bedst, når de nøje kan følge skolehaveunderviserens instruktioner skridt for skridt og uden at føle, at de skal konkurrere med andre gruppemedlemmer. Ud fra denne synsvinkel vil de næppe have forståelse for læring som noget, der foregår gennem aktiv deltagelse i et praksisfællesskab. Kan der være behov for yderligere differentiering af opgaverne for at kunne hjælpe elever med at ændre deres egne præmisser for aktiv deltagelse?

Faglige mål

Kunne genkende et insekt

Vide at insekter og andre små dyr i haven bidrager til naturens kredsløb, idet de sørge for at næringen fra døde plantedele kan blive genbrugt.

Koble viden fra “Vores Kvadratmeter” fra tidligere gange sammen med de oplysninger/informationer, de samler denne uge.

Skolefag niende gang

Natur/teknologi. Eleven kan sortere og klassificere og har viden om naturfaglige kriterier for sortering.

Faglige forudsætninger

Eleverne deles i grupper, gerne de grupper de har fra “Vores Kvadratmeter”. “Vores Kvadratmeter” undersøges for insekter og andre smådyr, og temperaturen i jorden måles. Insekterne samles i glas eller beholdere med låg, evt. beholdere med forstørrelsesglas som låg. Hver gruppe får en lille skovl med til at grave efter dyr, men de skal også undersøge flader såsom jordoverfladen og flader på træer, buske og blade. Alle dyr samles og prøves opbevares i noget der svarer til deres naturlige miljø. Dvs. dyr fra jorden får lidt jord med i beholderen, dog ikke mere end at dyret kan findes igen. Dyr fra et blad får et blad med osv. Hver gruppe skal, efter de har undersøgt deres kvadratmeter, ud og samle insekter sammen på deres naturlige levesteder. Det kan være i et gammelt træ, i jorden eller på jorden, på levende planter, under døde planter. Det noteres hvor hvert insekt kommer fra og hvad man formoder er deres føde. 

Skema over fundne dyr:

(EVT flere kolonner så som med “ydre skelet”, “er de voksne” osv.)

Smådyrsnøgle

Ved hjælp af en insekt eller smådyrsnøgle (her fra skoven i skolen) prøver hver gruppe at finde et navn til hvert dyr der er fundet.

Hvordan kan man genkende et insekt?

Der er 3 særlige kendetegn for insekter og kun dyr med alle kendetegn er et insekt.

1. De har 6 ben
2. Et ydre skelet 
3. Voksne insekter har en tredeling af kroppen i hoved, forkrop og bagkrop

Dyr med flere eller færre ben er ikke insekter, men kan have samme levesteder og føde som insekter. Ved hjælp af nøgler og insekt bøger kan man komme tættere på hvilke slags dyr man har fundet.

Insekter starter livet som æg, derefter er de i en ungdomstilstand og først derefter bliver de voksne. Insekter kan enten have en fuldstændig forvandling når de går fra æg til voksen eller en ufuldstændig forvandling.

Fuldstændig forvandling:

Sommerfugle og mariehøns har fuldstændig forvandling. 

Når ægget klækkes, kommer der en larve ud, hvis det er et insekt med fuldstændig forvandling. Larverne ligner slet ikke de voksne insekter, og når de spiser, vokser de også, men kan så ikke være i deres hud og må derfor skifte den. Det gøres ved at insektet danner en ny, større hud under den gamle hud som så smides af. Larverne bliver på et tidspunkt, når de har spist nok, til pupper som er, når de inde under det sidste lag hud eller i en kokon, som de selv har bygget, forvandles fra en larve til et voksent kønsmodent insekt. Der bliver ikke indtaget føde under denne proces. Ud af puppen kommer det voksne insekt, med vinger og efter et lille stykke tid hvor insektet folder sig ud og vingerne tørre, er insektet klar til det voksne liv.  

Ufuldstændig forvandling:

Græshopperne og ørentviste har ufuldstændig forvandling.

De starter som æg og ud af ægget kommer en nymfe, som ligner det voksne insekt, men er mindre og har ingen vinger. Da insekter har et ydre skelet, kan de ikke vokse sig større uden at skifte det ydre skelet ud også kaldet et hudskifte. Der skal en serie af hudskifter til, før et insekt er voksent. Lige når et insekt har krænget den gamle hud af, går der en rum tid, hvor insekter er blødt og derfor ikke kan forsvare sig. Det er i forbindelse med det sidste hudskifte, at insektet får sine vinger og derfor er voksent og også kønsmoden. De voksne kan efter en befrugtning lægge æg, så cyklussen kan gentage sig.

Øvelser: Nedbrydning ved hjælp af insekter og andre smådyr:

Planter og insekter er afhængige af hinanden. Insekter og andre små dyr er med til at nedbryde planter i efteråret, så næringen kan bruges igen, 

Insekter bruger bladene til at overvintre i. Fuglene kan så søge føde der hele vinteren.

Hver gruppe finder et træ, hvorunder der ligger masser af blade.

Bunken af bladene undersøges ved at tage de øverste blade af og sætte dem på papir  enten med papirclips eller lim (evt. klæbepapir). Derefter finder børnene blade lidt længere nede i bunken, som ser anderledes ud. Gruppen fortsætter med at undersøge bunken, indtil man er kommet ned til jorden.

På de forskellige lag af blade kan man se de forskellige grader af nedbrydning. 

Grupperne kan også undersøge:

Hvordan overvintrer insekterne (som æg, larve, puppe, voksen)?

Hvordan overvintrer andre små dyr såsom bænkebider og orme?

Der er forskellige små dyr, der sørgede for nedbrydning af plantedele som fx bænkebideren 

Ved hvilke temperaturer foregår nedbrydning?

Insekter er ikke vores fjender, men en stor hjælp til omsætning af dødt plantemateriale. Insekter indgår i havens kredsløb, og de skal være der for at sikre balance i kredsløbet.

Insektløb

Der afsluttes med et insektløb.

Når de indsamlede insekter er blevet undersøgt og bestemt ved hjælpe af en nøgle, kan hver gruppe finder et insekt, de vil have til at deltage i et insektløb. Insektløbet kan foregå på en dug eller glasplade med cirkler på som bane. Insekterne slippes løs i midten af cirklen og det insekt, der først kommer ud over stregen på den største optegnede cirkel, har vundet. 

Her er det en formålet, at få eleverne til at tænke over hvilket dyr, der er hurtigst til bens.